FAQ

FAQ – ofte stillede spørgsmål:

 

Hvordan fremstiller man Matilde® kakaomælk?

Matilde® Classic, Matilde® Mild, Matilde® Øko og Matilde® Premium: Ingredienserne blandes, homogeniseres og varmebehandles. Kakaomælken får en såkaldt UHT-behandling, som anvendes på langtidsholdbar kakaomælk, og laves for at sikre længere holdbarhed på produktet. Herefter tappes kakaomælken på kartoner under en steril proces. 

 

Matilde® Minimælk: Ingredienserne blandes og varmebehandles ved en lavere temperatur end eksempelvis ved en UHT behandling. Ved den mere skånsomme varmebehandling ændres mælkens næringsværdi ikke nævneværdigt. Produktet skal placeres på køl og har en lavere holdbarhed end på UHT. 

 

Matilde® Milkshake; Jordbær, Kakao, Vanilje, Banan: Ingredienserne blandes, homogeniseres og varmebehandles. Milkshakene får en såkaldt UHT-behandling, som anvendes på langtidsholdbare produkter, og laves for at sikre længere holdbarhed på produktet. Herefter tappes milkshaken i bæger under en steril proces.

 

Hvor meget kakao er der i eksempelvis Matilde® Classic kakaomælk?

I Matilde® Classic er der 1,3 % kakao. Normalt vil kakaoen indeholde ca. 25 % fedt, men det der anvendes er reduceret til ca. 10 – 12 % fedt.

  

Kan Matilde® drikkes af mælkeallergikere?

Der er en del mælk i Matilde® kakaomælk – helt op til 96 % i Matilde® Mild, hvorfor man ikke kan drikke Matilde® kakaomælk som mælkeallergiker. 

 

Hvor lang tid kan eksempelvis Matilde® Classic holde sig?

Det er et langtidsholdbart produkt, som uåbnet kan holde sig op til 5 måneder. Efter åbning kan Matilde® Classic holde sig i køleskab 3-4 dage, dog højst til datoen for mindste holdbarhed.

 

Kan eksempelvis Matilde® Premium tåle at koge?

Matilde® kakao og specielt Matilde® Premium er ideel som varm kakao. Kom kakaomælken i en gryde og varm den ved svag varme og under omrøring – til kakaoen er ca. 65º C. Produktet kan tåle at blive kogt, men det er ikke hensigtsmæssigt, eftersom kakaomælken nemmere brænder på. 

 

Kan man varme kakaomælk i mikroovn?

Ja, enten i en kop eller lignende. ALDRIG i noget af stål eller i kartonen!

 

Hvordan kan man fjerne kakaomælkspletter?

Har du fået kakaopletter på tøjet, kan du lægge området med kakaopletten i blød i sødmælk i ca. 15. min. Gnid på kakaopletten til den forsvinder. Skyl tøjet i koldt vand og vask derefter som normalt.

 

Må man drikke ½ liter kakaomælk om dagen?

De danske myndigheder anbefaler alle at drikke en halv liter mager mælk om dagen. Kakaomælk tilhører de magre mælketyper og kan derfor indgå i denne mængde, men under hensyntagen til at kakaomælk i modsætning til den almindelige mælk også indeholder sukker. Nyd derfor et glas kakaomælk en gang imellem - men lad ikke kakaomælken erstatte hele din mælkemængde hver dag.

 

Hvilken emballage bruges på Matilde – og hvorfor oplever forbrugeren problemer med genlukstutten på 1 liters kartonerne og at sølvfoliet er svært at få af?

Emballagen består af karton på ydersiden, som er lamineret med et aluminiumslag og et plastlag på indersiden (Low Density Polyethylen, LDPE). Vi er opmærksomme på udfordringerne med genluk og sølvfoliet, og vi arbejder på at finde en bedre løsning. 

 

Er der kalcium i Matilde® kakaomælk? 

Indholdet af kalcium i kakaomælk er det samme som indholdet af kalcium i almindelig hvid mælk. Dvs. 120 mg kalcium pr. 100 g, hvilket er 15 % af den anbefalede daglige tilførsel.

 

Hvad betyder E471? 

E471 er en emulgator, hvis funktion er at binde fedtdelen og vanddelen sammen. E471 kan både være animalsk og vegetabilsk. E471 som anvendes i Matilde® er vegetabilsk.

 

Hvad er Carrageenan og Guargummi?

Det er stabilisatorer der stabiliserer produktet. De er udvundet af naturlige råvarer.

 

Hvad er UHT behandling?

UHT står for Ultra Høj Temperatur. Ved denne varmebehandlingsmetode opvarmes produktet til mindst 135º C i mindst et til tre sekunder. Efter UHT-behandlingen tappes kakaomælken direkte i en steril emballage. UHT produkter er langtidsholdbare, hvorfor eksempelvis Matilde Classic har en holdbarhed på 5 måneder.

 

Hvorfor er min kakaomælk sur? 

En utæthed i emballagen vil kunne gøre det muligt for bakterier at komme ind i kartonen. Det betyder, at kakaomælken bliver usteril. En usteril kakaomælk giver ofte en sur og ubehagelig smag og en klumpet konsistens. Årsagen til et hul i emballagen kan skyldes fejl på mejeriet, skader opstået under transport eller ved stød og knæk, som kartonerne kan få i butikken eller i indkøbskurven. Der er ikke nogen sundhedsskadelig fare ved at komme til at drikke en sur kakaomælk, men det kan være en meget ubehagelig oplevelse.

 

Hvad er laktoseintolerance? 

Mælkens indhold af kulhydrater kaldes laktose – eller mælkesukker, som naturligt forekommer i mælk og mælkeprodukter. Nogle mennesker har problemer med at fordøje laktose, fordi de kun udskiller en begrænset mængde laktase, som er det enzym, der nedbryder laktosen i tarmen. Tilstanden hedder laktoseintolerance og symptomerne er diarré, oppustethed og mavekneb. Har du laktoseintolerance, skal du finde frem til ”dit eget” toleranceniveau.

 

Findes der kakaoprodukter med et lavt indhold af laktose?

Matilde® Mild har et meget lavt indhold af laktose (mælkesukker). Laktoseindholdet i Matilde® Mild er reduceret til under 0,5 g pr. 100 g, hvilket svarer til mindre end 1 g laktose pr. glas (2 dl). 

 

Hvad gør jeg, hvis jeg vil klage over et produkt? 

Via dette link kan du oprette en reklamation. Vi sender din klage videre til det relevante mejeri, der vil undersøge sagen nærmere. Du vil få besked fra os, hvis mejeriet ønsker produktet tilsendt for nærmere undersøgelse. Mejeriet har i alle tilfælde referenceprøver fra produktionen, som de kan sammenligne produktet med. Når mejeriet har behandlet din klage, vil du modtage et svar fra Arla Forum.

 

Kan jeg få hjælp til at skrive en større opgave? 

Vi kan ikke hjælpe med alle opgaver, men vi vil gerne hjælpe dig på vej og give dig mulighed for at blive skarpere på, hvad du vil med din opgave. På arlafoods.dk er der samlet en række oplysninger til studerende, som ønsker at bruge Arla i forbindelse med opgaver, analyser og meget mere. Vi håber, at noget af dette kan hjælpe dig på vej i opgaveløsningen. Held og lykke med studierne!

Denne side bruger Javascript og Flash og disse bør være slået til i den for den fulde effekt.
content
content