Alle mine kyllinger


 

Alle mine kyllinger er en sjov leg, hvor det gælder om at være på vagt for den farlige ræv.

 

For at lege legen opstilles et markeret område, som bliver banen for legen.

 

Der vælges en kyllingemor som stiller sig i den ene ende af banen. Derefter vælges en ræv som stiller sig midt på banen. De andre børn er så kyllinger, som står ved deres mor.

 

Kyllingemor råber nu til sine kyllinger: "Alle mine kyllinger ud i skoven og pluk blåbær". Kyllingerne løber nu ned i den anden ende af banen.

 

Snart råber kyllingemor igen: "Alle mine kyllinger kom hjem".

 

Kyllingerne råber tilbage: "Det tør vi ikke".

 

Kyllingemor råber tilbage: "Hvorfor ikke?".

 

Kyllingerne råber: "Fordi ræven vil spise os med kniv og gaffel og drikke vores blod".

 

Kyllingemor råber: "Kom hjem alligevel".

 

Kyllingerne prøver at løbe hjem, uden at ræven fanger dem. Fanger ræven en eller flere, forvandles de til ræve, og det hele gentager sig, til der ikke er flere kyllinger tilbage.

 

 

Denne side bruger Javascript og Flash og disse bør være slået til i den for den fulde effekt.
content
content